Glemt din adgangskode ? Har du ingen konto endnu ? Opret en konto
  • Narrow screen resolution
  • Wide screen resolution
  • Auto width resolution
  • Increase font size
  • Decrease font size
  • Default font size
  • default color
  • red color
  • green color
Brugerlogin

Viborg-Bruunshaab - Dit lokale stoppested

fredag
sep 10
Forsiden arrow Bruunshåb arrow Institutioner arrow Børnehaven Møllehøj
Børnehaven Møllehøj Udskriv E-mail
skrevet af Administrator   
lørdag, 10 marts 2007
Om Børnehaven Møllehøj:
Børnehaven Møllehøj er en kommunal børnehave med plads til 47 børn i alderen 3-6 år. Huset er bygget i 1998 i Bruunshåb, et lille lokalsamfund ca. 4 km. fra Viborgs centrum.

 Vores nærmeste nabo er Møllehøj skolen, som vi har et tæt samarbejde med. Vores legepladser "flyder sammen" og vi bruger hinandens faciliteter, når der er brug for det. desuden bor vi tæt på Møllehøj hallen, skoven, åen og heden.
Her er typisk børn fra Bruunshåb, Tapdrup, Vinkel, Sdr.Rind og Rindsholm.

 Samarbejdspartnere:

Vi samarbejder blandt andet med:

  • Tapdrup børnehave. Personalet arbejder sammen i fagligt netværk, ex. skolestart og Børnehave......i bevægelse.
  • Område øst/Overlund. Pædagogerne arbejder sammen i faglige netværk. ex. læreplaner
  • Møllehøj skolen. Vi samarbejder især omkring skolestart og et fællesareal.
  • Talepædagog. Kommer her efter behov.
  • Psykologafdelingen. Vi og I kan få råd og vejledning.
  • Grundejerforeningen Ådalshøjen. Vi er ved at etablere et fællesareal.
  •  
    Vi lægger vægt på:
  • Gi´ børnene helhedsoplevelser.
  • Børnene får mange AHA-oplevelser
  • Der er tid, tid, tid...
  • Børnene leger og får venner.
  • Vi alle har det sjovt og rart sammen.
  • Børnene får spændende oplevelser, sammen med andre børn.
  • Lave sund og lækker mad sammen med børnene.
  • Børnene og ikke mindst forældrene føler det er "deres" børnehave.
  • Fejre forskellige traditioner f.eks. jul, fastelavn, sommer, høst m.m.
  • Børnene aktivt deltager i det daglige, f.eks. madlavning, opvask, vasketøj m.m.
  •  
    Fysiske rammer:
    Vi har selv været med i hele processen mht. tegninger, ønsker og behov.
    Vi har lagt vægt på;
  • Mange kvadratmeter
  • Højt til loftet
  • Mange vinduer
  • Gulvvarme
  • Fællesrum i centrum
  • Nedsænket køkken, centralt placeret i huset.
  • Stort atelier/værksted
  • Naturværksted med direkte adgang til legepladsen
  • Hems, vindue i gulvet og hønsestige.
  • Sal med ribber, puder og bolde.
  • "Ude-wc." med direkte adgang fra legepladsen.
  • Skoletandlægen har indrettet en lille "klinik" i huset. De er her typisk 1-2 gange om ugen ml. kl. 8.00 - 12.00. Dette rum bruger vi også som soverum. når tandlægerne ikke er her.
  •  
    Stuer/grupper:
    I det daglige fungerer børnehaven som en helhed, hvor hvert enkelt barn kan vælge mellem aktiviteter og/eller spontan leg. Børnehaven er funktionsopdelt, og der er 3 aldersopdelte basisgrupper, med 1,2 el. 3 basisvoksen tilknyttet, det afhænger af børnetallet. Dette betyder at hvert barn har "deres" voksen, som i det daglige er opmærksom på det enkelte barn og som sørger for at I forældre, er orienteret om, hvordan barnet har det i børnehaven. Det er denne voksen der tager imod jer og jeres barn, når I kommer på besøg, før I skal starte her. Det er også denne voksen som ex. indkalder jer til forældresamtaler m.m. Grupperne spiser altid sammen - det samme sted.
    De 3 grupper
     
    Mad i børnehaven:
    Vi har i Børnehaven Møllehøj valgt at prioritere aktiviteter omkring mad meget højt. Vi laver mad sammen med børnene, ugens 4 første dage. Hver fredag, og i forbindelse med skolernes ferie/fridage skal børnene have madpakker med hjemmefra. Denne aktivitet betragtes som en hvilken som helst anden pædagogisk aktivitet, og er ikke en bespisning. Dette gælder ikke for børnene i "Træknuden", her har børnene madpakker med hjemmefra, hver dag.
  • Vi har ansat en ernærings- og husholdnings økonom, som har det fulde ansvar for at maden er i orden ernæringsmæssigt.
  • Vi vil åbne madverdenen for børnene.
  • Tilberedning og servering af maden betragtes som en pædagogisk aktivitet.
  • Der købes sunde, danske og årstidsbestemte råvarer.
  • Børnene får en sund og varieret kost, der smager godt.
  • Måltiderne gøres til noget særligt. Alle børn og voksne spiser på samme tid, og der skal være ro.
  •  
    VI TILBYDER:
    Morgenmad. fra kl. 6.45 til 8.00

    Formiddagsmad: Der smøres brød og skæres noget grønt + der stilles frisk vand frem. Børnene kan spise/drikke når behovet er der - hele formiddagen. Børnene i "Træknuden" har selv formiddagsmad med.

    Middag: Dagens ret + frisk vand. "Træknuderne" har madpakker med.

    Eftermiddagsmad: Brød, frugt, grønt, koldskål, pizza, milk shake eller hvad vi nu finder på. Ofte er det rester fra middagsmaden der serveres + mælk. Dette står fremme så børnene efter behov kan forsyne sig.
    Sidst opdateret ( torsdag, 17 januar 2008 )
     
    < Forrige
    Advertisement